mandag den 8. juli 2013

Alexandre Pato på pletten i Corinthians-sejr

Alexandre Pato blev dagens mand i skysovs, da Corinthians hentede sin første udesejr i dette års Serie A med 2-0 ude over Bahia på VM-arenaen Fonte Nova i Salvador.

Den tidligere Milan-spiller slog til med to mål inden for kampen første 45 minutter. "Anden" viste fin teknik og overblik i det 33. minut, hvor Pato i to omgange fik bolden ind bag Marcelo Lomba i hjemmeholdets bur.

Bare ni minutter senere var Alexandre Pato igen på færde, da han prompte straffede en elendig clearing af backen Madson. Angriberen havde ikke scoret i 10 kampe i træk, så den tidligere landsholdsspiller trængte i den grad til lidt medgang.

"O Timão" (Det Store Hold) kørte efter pausen sejren hjem i sædvanlig stil. Der blev ikke taget unødige chancer, men verdensmestrene var alligevel tættere på endnu et mål end hjemmeholdet var på en reducering.

Corinthians rykker med sejren op som nummer 7 i Serie A med fire points op til 1. pladsen, mens Bahia ligger midt i tabellen som 11'er ud af de 20 hold.

Se målene fra Bahia - Corinthians

Ingen kommentarer:

Send en kommentar