onsdag den 24. juli 2013

Baldrede ruder og bulede pokaler hos Icasa

Icasa fik revancheret sig for sidste uges blamage mod Oeste, da holdet hjemme i Juazeiro do Norte besejrede Top 4-kandidaterne fra Joinville med 2-1.

Alex William sikrede hjemmeholdet de tre vigtige points, da reserven med et kvarter igen satte bolden ind bag Ivan i gæsternes mål. Radamés var første mand på tavlen for Icasa, men Lima bragte balance i regnskabet på straffespark.

Der var ellers pres på Icasa op til dagens kamp. 0-3 nederlaget og den hjernedøde tackling af stopperen Bruno Perone (se den voldsomme tackling her) i den sidste hjemmekamp mod Oeste havde sat sindene i kog hos tilhængerne.

De mest rasende elementer blandt fansene lagde i sidste uge vejen forbi træningsanlægget en sen nattetime, hvor man baldrede ruder og bulede klubbens samling af pokaler, sådan lige for at understrege situationens alvor.

Med tirsdagens sejr fik Icasa sikkert skabt lidt mere ro på bagsmækken frem mod de kommende kampe i Serie B. Klubben ligger på en foreløbig 10. plads ud af de 20 hold, mens Joinville indtil videre holder skansen i Top 4.

Det bliver der nok ændret på, når denne 10. spillerunde spilles færdig med to kampe fredag og seks kampe lørdag.

Icasas træningsanlæg udsat for hærværk (Foto: O Povo)

Se målene fra Icasa - Joinville

Tirsdagens kampe, Serie B:
ASA - Bragantino  2-1
Icasa - Joinville  2-1

Ingen kommentarer:

Send en kommentar