onsdag den 3. juli 2013

Brasiliansk målkonge slår til med hattrick

Angriberen Careca lynede med et hattrick, da Paysandu hjemme i Bélem besejrede Guaratinguetá med 4-3 i den syvende runde af Serie B.  

Den 23-årige Careca nåede dermed oppe på 22 scoringer i 2013, og det gør ham indtil videre til årets målkonge i Brasilien. Topscoreren startede sæsonen i klubben Cene, hvor 19 scoringer i den regionale turnering i Mato Grosso i maj måned gav en kontrakt hos "O Papão da Curuzu " (Uhyret  (Boogeyman) fra Curuzu).

Paysandu rykker med sejren op på 10. pladsen i rækken, mens Guaratinguetá sank ned som nummer 18 ud af de 20 hold. 

América-RN rykkede forbi Guaratinguetá i den tunge ende af tabellen med en 1-0 sejr ude over Bragantino. Det var Vinícius Pacheco, som med et velplaceret langskud 10 minutter før pausen sikrede América sin første sejr i Serie B i denne sæson.

Holdet fra Natal avancerer dermed til 17. pladsen, mens Bragantino med nederlag ligger status quo på 7. pladsen. Det var Bragantinos første nederlag under Vágner Benazzi (kendt som træneren med de mere end 40 klubber på CV'et), og klubben missede dermed muligheden for at rykke op i Top 4.

Se målene fra Paysandu - Guaratinguetá

Tirsdagens kampe, Serie B:
Bragantino - América-RN  0-1
Paysandu - Guaratinguetá  4-3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar