søndag den 14. juli 2013

Brasiliansk politi tog kvælertag på pressemedarbejder

Topkampen mellem Chapecoense og Joinville i den brasilianske Serie B endte 2-2, men opgøret på Arena Joinville vil imidlertid hverken blive husket for spillet på banen eller for selve resultatet. 

Næh, kampen vil blive husket for det overgreb, som det lokale politi udsatte gæsternes pressemedarbejder Diego Carvalho for efter kampen. Chapecoense-journalisten forsøgte mellem venner og fjender at nå frem til spillere i omklædningsrummet, men et ikke-godkendt ID-kort blev stopklods for hans videre færd. Det var Carvalho ikke tilfreds med, og efter nogen diskussion frem og tilbage stoppede politiets tålmodighed brat, og den insisterende Carvalho blev forsøgt fjernet.

Det er der såmen ikke noget galt i. Problemet består i at politiet gjorde brug af kvælertag for at Diego Carvalho væk, og at kombinationen af iltmangel og ophidselsen fik pressemedarbejderen til at gå ud som et lys. En fra ordensmagten forsøgte med det samme at få den besvimede Carvalho tilbage til bevidsthed, men skaden var sket, og beviserne for politiets voldelig adfærd var i kassen.

Det er ikke første gang, at det brasilianske politi beskyldes for at tage alt for hårdt fat. Da São Paulo og Tigre spillede i finale i Copa Sul-Americana i 2012 blev 2. halvleg slet ikke gennemført. Argentinerne nægtede at stille op til de resterende 45 minutter pga. påstået politivold.

Tigre var bagud 2-0 på Morumbi og med udsigt til et samlet nederlag i kampen om Sydamerikas svar på Europa League. Det virkede som om at argentinerne på vej ud til pause var mere interesseret i at fremprovokere slagsmål end på at forberede sig til 2. halvleg. Også her viste ordensmagten muskler, og her skulle angiveligt være sket ting og sager nede i katakomberne...

Episoden med Tigre-spillerne fik Ekstra Bladets redaktionschef Jan Jensen til at stille spørgsmål om Brasilien i det hele taget var klædt på til at afholde en turnering som et VM. Ud fra lørdagens scener på Arena Joinville må svaret være nej.

Se den voldsomme situation mellem politi og presse medarbejder

Se målene fra Joinville - Chapecoense

Lørdagens kampe, Serie B:
América-MG - Bragantino 2-2
América-RN - Sport Recife  2-4
Avaí - Paraná  2-2
Ceará - ASA  4-1
Guaratinguetá - Icasa  3-0
Joinville - Chapecoense  2-2

Ingen kommentarer:

Send en kommentar