torsdag den 11. juli 2013

Luís Fabiano & Co. floppede mod Bahia

Det sejler for alvor i storklubben São Paulo, der med onsdagens 2-1 nederlag til Bahia i den brasilianske Serie A røg ind i det fjerde nederlag i træk på hjemmebanen Morumbi.

São Paulo kom ellers planmæssig foran efter et lille kvarter, da Aloísio udplacerede Marcelo Lomba i gæsternes mål, men det hele faldt samme efter pausen.

Først udlignede U20-landsholdsspilleren Anderson Talisca 18. minutter inde i 2. halvleg. Næste hak i tuden fik hjemmeholdet bare to minutter senere, da angriberen Luís Fabiano så gult for anden gang i kampen efter en dum hånd på bolden.

São Paulo var nu ikke færdig med at se rødt. Debutanten Clemente Rodríguez måtte med 5 minutter også en ekstra tur i dommerens sorte bog, og "O Tricolor" skulle derfor gennemføre resten af kampen med to mand i undertal.

Dette voldsomme handicap blev straffet med tre minutter igen. Fahel opfangede en løs bold i hjemmeholdets felt, og han satte bolden sikkert ind bag målmandslegenden Rogério Ceni til stor frustration blandt de kun 4.579 betalende tilskuere.

Et hjemmebanenederlag på 2-1 til nedrykningstippede Bahia er ikke hvad tilhængerne forventer af klubben. Fansene kan nu håbe på, at den nye træner Paolo Autuori kan få sat skik på tropperne. 

Den 56-årige Autuori vandt tilbage i 2005 både Copa Libertadores og VM for klubhold med São Paulo, så han er en vellidt mand i den ellers så stolte klub med de mange titler. Men den anerkendte træner får sit at se til med at få São Paulo derop, hvor klubben historisk set hører hjemme.

Se målene fra São Paulo - Bahia

Ingen kommentarer:

Send en kommentar