mandag den 29. juli 2013

Marquinhos Gabriel skyder Bahia mod Top 4

Bahia tog et stort skridt mod Top 4, da "O Tricolor" hjemme på Arena Fonte Nova i Salvador besejrede oprykkerne fra Goiás med 2-1.

Offensivspilleren Marquinhos Gabriel scorede begge mål for hjemmeholdet, mens Thiago Mendes sørgede for gæsternes trøstmål.

Bahia rykker med sejren op på 5. pladsen i Serie A med bare to points op til duksene fra Cruzeiro. Der er trods de gode resultater krisetegn i klubben med de to brasilianske mesterskaber.

Spillerne samt træner Cristovão Borges har ikke modtaget løn for de sidste to måneder, så der skal nok sælges et par spillere i den nærmeste fremtid. Det kunne betyde et farvel til U20-landsholdsspilleren Anderson Talisco.

Goiás har trods nederlaget fået en fornuftig start på Serie A med tre sejre, tre uafgjorte og tre nederlag. Det giver en foreløbig 10. plads i tabellen til holdet fra Goiânia.

Se målene fra Bahia - Goiás

Ingen kommentarer:

Send en kommentar