onsdag den 31. juli 2013

Palmeiras pelsede Icasa til sidst

Palmeiras tilbageerobrede 1.pladsen i Serie B efter tirsdagens 4-0 sejr over Icasa foran 12.890 betalende tilskuere på Pacaembu i São Paulo.

"O Verdão" (De Grønne) afgjorde først kampen inden for det sidste kvarter, da lejesvenden fra Benfica Alan Kardec (2) og den tidligere Werder Bremen-spiller Wesley bragte favoritterne fra 1-0 til 4-0.

Icasa havde i 1. halvleg en gylden chance for at komme foran, men Ramadés brændte et straffespark på Fernando Prass. I stedet var det så hjemmeholdet, der tog teten syv minutter før pausen, da Vinícuis sikkert udnyttede et straffe begået mod U20-landsholdsspilleren Leandro.

Palmeiras topper rækken med 25 points for 11 kampe, mens Chapecoense følger efter med 23 points. Sport Recife ligger 3'er med 21, mens Figueirense med Ricardo Bueno er sidste hold i Top 4 med 19 points.

Det var i øvrigt værd at bemærke, at Palmeiras var det eneste Top 4-mandskab, som vandt denne tirsdag. Chapecoense, Sport og Figueirense tabte alle sammen på fremmed græs, og det gik helt galt for Sport med 0-5 til América-MG i Belo Horizonte.

Se målene fra Palmeiras - Icasa

Tirsdagens kampe, Serie B:
América-MG - Sport Recife 5-0
América-RN - ASA  2-0
Avaí- Atlético-GO  1-0
Bragantino - Paraná 0-0
Ceará - Chapecoense 3-1
Joinville - Boa  2-3
Oeste - Guaratinguetá  1-0
Palmeiras - Icasa  4-0
Paysandu - Figueirense  2-1
São Caetano - ABC  2-1

2 kommentarer:

  1. Hej Peter,
    12.800 betalende tilskuere lyder ikke af mange for en klub som Palmeiras.
    Jeg forbinder (måske fejlagtigt) brasiliensk fodbold med pakkede stadions.
    Er 13k normen for Palmeiras?

    SvarSlet
  2. Hej Kim :)
    Gennemsnittet for en kamp i Serie A ligger på under 14.000 betalende tilskuere. Der kommer faktisk flere folk til MLS i USA. Det er lidt chokerende

    Palmeiras er som andre brasilianske klubber afhængige af resultaterne. Vinder holdet, kommer der masser af folk på lægterne. Taber de, bliver tilskuere væk.

    "O Verdão" har haft svigtende publikum til sine kampe. Det er også fordi at man måtte spille de første hjemmekampe på neutral grund pga. tilskueruroligheder.

    Palmeiras vil i år hente mellem 10-20.000 tilskuere på Pacaembu, afhængig af modstander. Icasa og Serie B er ikke så vildt ophidsende for en klub, der drømmer stort.

    SvarSlet