lørdag den 6. juli 2013

Paraná-anfører kopierer Ronaldinho og Roberto Baggio

Oprykkerne fra Chapecoense fortsætter sine flotte serie i den næstbedste brasilianske liga med en 2-0 sejr ude over ASA. Fabiano åbnede scoringen midt i 2. halvleg efter et hjørnespark, og Paulinho Dias lukkede kort tid derefter kampen med sit mål til 2-0. 

Chapecoense fører Serie A med 19 points for 7 kampe, og klubben fra Chapecó i staten Santa Catarina er det eneste ubesejrede mandskab i Serie B. ASA ligger nede som nummer 16 kun holdt over nedrykningsstregen på en bedre målscore end Ceará.

América-MG og Paraná spillede 2-2 i fredagens møde på Arena Independência i Belo Horizonte. Andreí scorede begge hjemmeholdets mål, heriblandt et dommedagsskud til 1-0, mens Lucio Flavio og Ricardo Conceiçao sørgede for gæsternes træffere. Paraná-anføreren Lucio Flavio kom i spotlight med en frisparksscoring a la Ronaldinho, og et straffesparksforsøg eksekveret a la Roberto Baggio ved VM i 1990.

América-MG rykker med det ene point op på 3. pladsen i tabellen med 6 points op til duksen Chapecoense, mens Paraná ligger 5'er med 8 points op til teten.

Denne 7. runde spilles færdigt i dag med 6. kampe. Storklubben Palmeiras, der jagter et comeback til landets elite, møder Oeste på den midlertidige hjemmebane Prudentão.

Se målene fra América-MG - Paraná

Lucio Flavio med en ægte Roberto Baggio

Fredagens kampe, Serie B:
América-MG - Paraná  2-2
ASA - Chapecoense  0-2


Ingen kommentarer:

Send en kommentar