torsdag den 13. november 2014

Atlético-MG ligner årets pokalmester efter første finale

Atlético Mineiro fik et glimrende udgangspunkt for vinde årets Copa do Brasil, da "O Galo" (Hanen) hjemme på Arena Independência besejrede Cruzeiro med 2-0 i den første pokalfinalekamp ud af to.

De zebrastribede havde generelt mere energi end de brasilianske mestre, og der kan ikke indvendes noget mod sejren eller dens størrelse. Begge scoringer havde afsæt i et af Marcos Rochas lange indkast.

Pelle Voigt-kopien Luan headede værterne foran efter bare 8 minutter, men målet burde havde været annulleret for offside. Banens bedste Dátolo slog sejren fast 13 minutter efter pausen, og dermed har Atlético-MG to mål at tære på, når der spilles returkamp på Mineirão om en uge.

Alt kan jo ske i pokalfodbold, men "O Galo" må være storfavoritter til at tage pokaltitlen. Cruzeiro har det ene øje på kampen om det brasilianske mesterskab, og det virkede umiddelbart som om at det var her, at "de blå ræve" havde tankerne denne sene aftentime i Belo Horizonte.

Se målene fra Atlético-MG - Cruzeiro

Luan fejrer sin scoring med landsholdsangriberen Diego Tardelli (Foto: Lance)


Luan eller den tidligere SF'er Pelle Voigt? Man kan godt komme i tvivl (Foto: DR)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar